Oksbøl (F)

3 dage i Vest

Den danske cykelsæson startede langfredag med enkeltstart i det Vestjyske. Der var lagt op til at ruten ville blive hård lige fra starten pga. den kraftige vind. Team High End Sport viste sin styrke ved at indkassere 2 podiepladser og en 4. plads. Den danske juniorverdensmester Maria Grandt kørte de 17 km i tiden 25 min 14 sek. Nr. 2 blev Betina Kramer fra Greve i tiden 26 min 45 sek. og nr. 3 Trine Lorenzen, Team High End Sport, i tiden 27 min 13 sek. og sidste præmie gik til Maria Kruse i tiden 27 min 22 sek.

Succesen gentog sig lørdag, da Trine Lorentzen med et forspring på 24 sek. kørte alene til mål.
Team High End Sport stillede til start med Trine Lorentzen, Mia Eskebjerg og Maria Kruse.

Sidste løb af Påske Cuppen blev påskedag afviklet i omegnen af Varde. Team High End Sport stillede til start med Trine, Maria Kruse, Henriette, Mia og Lene.
Igen havde Team High End Sport 2 ryttere på podiet. Trine vandt spurten i den 4 mandsgruppe, som havde fået et lille hul til feltet, og Henriette Christensen kørte sig til den sidste podieplads.

’Jeg er yderst tilfreds med holdet indsats, Trines sejr er beviset på et flot teamwork, alle bidrog til at vi satte os fuldstændig på løbet, rytterne kørte aggressiv cykelløb lige fra starten, flere gang forsøgte vi at komme af sted i et udbrud, som lykkedes til sidst. Med 1 km til mål kom Trine og Henriette af sted sammen med Betina Cramer fra Greve og en tysk rytter fra Team Berlin, hullet blev for stort, og det lykkedes ikke feltet at indhente udbruddet’ udtaler holdets træner Flemming Riis Petersen.

(Foto: Kaj Igor Hansen)


Misschien ook interessant: