22.12.08

Proppen er død.

Han hed Preben Johansen, men han blev aldrig kaldt andet end Proppen, og han var stolt af det navn. Derfor er der heller ingen grund til at sætte navnet i citationstegn.
Som en stor dreng på Ordrupbanen for ca. halvtreds år siden husker man, når de to fra Odense kom på besøg. Den store kraftige Willy Bechmann og den lille, men tætte Preben Johansen (undskyld: Proppen). På Odensebanen var de stor-rivaler, men når de kørte i Ordrup holdt de ubrydeligt sammen, det gjaldt jo om at banke københavnerne. Det var ikke altid, det lykkedes, men de gjorde deres bedste.
Proppen var fra en tid, hvor der var ”rigtige” baneryttere til, ryttere der stort set kun kørte på bane. Han startede med en sejr i Begyndermesterskabet på Odensebanen i 1952 og han sluttede ti år senere i 1962. Og helt frem til sin sidste sæson var han i top lokalt og også en førende rytter på landsplan. Højdepunktet var da han i 1959 vandt sølv ved DM i sprint efter den på det tidspunkt suveræne Kurt Melby. Han var sprinter, og det var et fascinerende syn, når den lille kraftkarl hjulede af sted og hans for en cykelrytter unaturligt korte ben kørte som trommestikker. Men han var også alsidig og kunne gøre sig i længere løb. Klassikeren Ellegaards Mindeløb over én dansk mil vandt han i 1957 og 1960, han var OCK’s 10 km mester i 1961 og han vandt Odensetrøjen i 1959. Tre gange var han fynsk mester i sprint og tre gange nåede han frem som nr. 4 i Odensebanens Grand Prix, der dengang havde fineste internationale besætning. Og som oftest var hans sidste og hårdeste konkurrent Willy Bechmann.
Efter karrieren gik Proppen ind i ledergerningen, både i Odensebanens bestyrelse og en periode som bestyrelsesmedlem i DCU. Den lille købmand (han havde i mange år forretningen ”Lille Pers Konfekture” og man fornemmede, at han satte pris på de produkter, han forhandlede) var specielt for cykelbanen en god mand og var tydeligt stolt, når det endnu engang var lykkedes for ham at gi’ rollen som ”mr. moneymaker”. Det er snart mange år siden, at han trak sig ud af lederarbejdet på topplan, men han var til det sidste med på sidelinien, når klubben havde arrangementet. Derfor er det også karakteristisk at han døde på cykelbanen i forbindelse med et arrangement den 13. december i år – 75 år gammel.
Proppen er sprunget for sidste gang, i den lille familie som hedder dansk banecykling, vil han blive savnet.

Rico